Foreningens og Bagsværds historie

Foreningen blev oprettet d. 10. december 1879, med det formål at ”varetage medlemmernes grundejerinteresser, samt at medvirke til en heldig og betryggende udvikling i Bagsværd”. Som medlem kan optages enhver grundejer i Bagsværd Sogn. Sådan står der i foreningens love.

Medlemskab er frivilligt og set i det lys er det flot at vi i dag er ca. 200 husstande, som sammen ønsker at medvirke til en ”betryggende” udvikling af Bagsværd. Grundejerforeningen gør i dag også meget for at sikre det gode samarbejde mellem myndigheder og Bagsværd-borgerne når det gælder ikke blot udvikling, men også dagligdags ting som gadebelysning, vejbelægning, trafik osv.

Desværre ved vi ikke meget om hvad det i år 1879 var der fik Bagsværdborgere til at gå sammen i en grundejerforening. Det var dengang Sognerådet som bestemte hvor der måtte bygges hvordan byen skulle udvikle sig. Vi kan gætte på at det måske også dengang har været et spørgsmål om at borgerne ønskede at få indflydelse på beslutningsprocessen.

Og hvordan så der så ud i Bagsværd, da disse borgere besluttede sig for at oprette en Bagsværd grundejerforening?

Der er kvaliteter ved Bagsværd som gør det attraktivt at bo her – og det er de samme kvaliteter der gjorde området attraktivt for 125 år siden. Der er gode vej- og togforbindelser, smukke omgivelser med sø og skov, og forretninger til de daglige indkøb.

Sådan var det også for 125 år siden. I hele 1800-tallet bar Bagsværd præg af at ligge ved en hovedfærdselsåre – Frederiksborgvejen mellem København og Hillerød. Og med muligheder for transport fra og til København fulgte også at gårdene begyndte at udstykke parceller på de attraktive jorde i Bagsværd ved skov og sø. Der var godt salg i de jordlodder som Aldershvile, Højgård og de andre gårde udstykkede i de år. Grundene blev købt af københavnere som byggede pragtvillaer til sommerbrug. Om det er disse sommerborgere eller de fastboende der oprettede Bagsværd Grundejerforening ved vi desværre ikke.

Byen udviklede sig også. En af de første handlende i byen var Bagsværd kro (1678 til 1975) som lå der hvor år 2000 pladsen ligger i dag. De rejsende, der benyttede Frederiksborgvejen havde brug for en kro med skifteheste, mad og værelser. På tidspunktet for foreningens oprettelse blev kroens ene længe indrettet til handelsbod, ligesom der opstod andre forretninger i byen. Der var også en smedje som lå der hvor BS/Superbest ligger i dag.

Mange i Bagsværd husker stadig kroen og smedjen. Smedjen var i funktion indtil 1968 hvor blev den revet ned, fordi den ikke passede ind i bybilledet efter, at højhusene var blevet bygget på Torvet. Og købmanden eksisterede indtil kroen i 1975 blev revet ned da DSB ønskede parkeringspladser og frit udsyn til stationen.

Udviklingen tog rigtig fart efter at Slangerupbanen, det vi i dag kender som Farum-linjen, blev indviet i 1906. I Bagsværd steg indbyggertallet til mere end det dobbelte på tyve år. Fra 700 borgere ved jernbanens indvielse i 1906 til 1700 borgere 20 år senere. Det betød at landsbyen ændrede karakter til en stationsby med opdelte områder til erhverv, områder med arbejderboliger og i områder for det der dengang blev kaldt for det finere borgerskab.

I 30´erne blev der ikke længere opført lystejendomme, men villaer i funkis- og murermesterstil, og flere og flere mennesker fik råd til at opføre egne villaer. Dermed blev det også knapt så eksklusivt at bo i området.

Men udviklingen i Bagsværd by stoppede ikke. På den sydlige side af jernbanen blev Bagsværds erhvervsområde bebygget i 1950′erne. Og i 1960′erne blev der i tidens ånd opført højhuse i bymidten og i Værebro. Mange så i dag helst højhusene i bymidten fjernet fra jordens overflade, men vi må erkende at det er der ikke udsigt til. I stedet må vi leve med dem som et monument over den tids tanker om boliger i forstæderne med luft og lys til alle.

Udbygningen af Bagsværd fortsætter. I dag er der fortsat udvikling af bymidten, og parcelhuse bliver fortsat bygget ved udstykning af nogle af de store grunde.

Der er god grund til at glæde sig over at Bagsværd Grundejerforening har været med til at sætte præg på byens udvikling. Det vil vi fortsætte med. Vores stemme bliver hørt fordi vi er mange og fordi vi fortsat tager sager op som er af betydning for borgerne her i området.