Kriminalitet

Bagsværd er et trygt sted at bo.

Foreningen har afholdt debatmøder om kriminaliteten i Bagsværd med deltagelse af politiet og borgmesteren, hvor følgende er blevet oplyst.

Vold er ikke et problem

Der er ikke noget større problem med vold i Bagsværd. De få årlige overfald sker ofte i weekenderne og i de fleste tilfælde i forbindelse med spiritusindtagelse. Værebro er det hårdest ramte område. Mange ældre frygter overfald, men statistikken viser det er unge mennesker der er ofre. Kun én eller færre personer over 60 år rammes af overfald hvert år.

Snyd indbrudstyven

Der sker ca. 100 indbrud om året i  Bagsværd og med hensyn til indbrudstyve er ca. 50% pendlere fra København. I den sammenhæng er vi lidt belastet af de gode trafikforbindelser

Hvad kan den enkelte grundejer gøre for at forhindre disse indbrud?

Vi kan blandt andet sikre døre og vinduer på forskellig måde, men først og fremmest kan vi aftale med naboer om at holde et vågent øje med huset når vi ikke er hjemme.

For at oplyse indbrudstyvene herom, kan man på yderdørene sætte mærkater med budskabet NABO OVERVÅGNING. Dernæst kan vi mærke vore værdier så disse bliver mindre interessante for tyvene.

I grundejerforeningens bestyrelse har vi sæt med ridsepen, skabelon og brugsanvisning til denne Operation Mærkning. Disse ridsesæt udleveres gratis til medlemmerne (tlf. 44 98 99 08).

Vidste du at ..

  • halvdelen af alle indbrud sker om dagen mellem kl. 8-16, mens de fleste er på arbejde
  • de fleste tyve slår til om fredagen
  • december, januar, april og maj er højsæson for indbrud
  • radio og tv, smykker og kontanter er tyvenes favoritter
  • der stjæles smykker i 34% af alle indbrud

Tips og Tricks:

Test din bolig for sikkerhed og indbrudsrisiko.

Der er også gode råd om indbrudssikring, tyverialarmer og sikringsskabe.

Hjemmesiden fortæller også hvad man gør hvis

uheldet er ude og beskriver de typiske reaktioner

på indbrud.

Læs flere gode råd i det Kriminalpræventive Råd’s

pjece ”Indbrudssikring – af hus og hjem”